Jeg har længe været top-interesseret i konceptet omkring “salt-fri farvning” af tekstiler. Altså, at farve (cellulose)-tekstil med almindelige reaktiv-farver, UDEN at behøve at bruge al den salt, der typisk er en del af opskriften. Jeg skrev et indlæg om det for laaang tid siden ( Salt-fri farvning af bomuld, med reaktiv-farver ), og har siden virkelig søgt efter en anledning til at kunne forsvare at bruge tid og energi i at dykke ned i konceptet. NU er tiden kommet:-) Jubiii:-)
I uge 39 forestår jeg et undervisningsforløb for en flok tekstildesign-studerende, i det københavnske, i forbindelsen med den årlige Naturvidenskabesfestival . Årets tema for festivalen generelt er “ Vandets hemmeligheder “; I det forløb vi gennemfører med de designstuderende, er det så blevet til “ Hemmeligheden om samspillet mellem tekstil og vand ” .
Planer er at de studerende skal have muligheden for at vælge mellem en række forskellige simple, men illustrative, eksperimentelle “øvelser”, der omhandler vand/fugt og tekstiler, som de så skal gennemføre, forholde sig til, videnskabeligt/teknisk såvel som formidlingsmæssigt. Og, een af de øvelser, jeg MEGA gerne vil kunne tilbyde de studerende at afprøve og blive klogere på, er netop … saltfri tekstilfarvning …:-)
Teknologien (een af dem, ihvertfald), vi skal arbejde med, præsenteres i denne “SaveTheWater-KitoTex” youtube video. Den benyttes af det italienske denim brand CandianiDenim og præsenteres som en “ technology that drastically reduces the consumption of water, chemicals and energy (CO 2 ) in the fabric production process … This Technology allows us to use 30% less energy, 50% less water, and 70% less chemicals in the dyeing process ( Link ).
Den der “ biocompatible, biodegradable natural organic polymer “, der kan udvindes fra mad-affald (rejer), er jo …kitosan:-) -der er en lettere ændret version af kitin. -Som er
- jordens 2.mest udbredte biopolymer, næst efter cellulose, fordi den findes som strukturel komponent i vældig mange livsformer, for eksempel svampe-cellevæg og reje-skaller.
- en “fætter” til cellulose, og som jeg har skrevet om i tidligere indlæg ( “Læder” af svampe – Om mycelier og chitin og Innovative regenererede tekstilfibre ), hvor henholdsvis MYLO svampe”læder” og CRABYON kitin/kitosan-stof omtales.
- den polymer der iøvrigt også benyttes som bio-baseret bakterie-statisk efterbehandling af tekstil.
Altså; Alle mulige gode grunde til at kigge nærmere på hvad det hele egentlig er for noget:-)
Jeg har været i studér-kammeret, og af-luret farve-opskriften (i den videnskabelige litteratur). Og, jeg har bestilt wonder -biopolymeren, og afventer levering. -Nu mangler jeg bare at efterprøvet opskriften:-) Og, få den tilpasse til en undervisnings-situation, med begrænset tid og udstyr, og hvor der helst skal komme noget illustrativt og positivt ud af de studerendes indsats. Om nogen skulle være top-nysgerrige i forhold til at blive klogere på salt-fri tekstilfarvning, og brænde for at få lov til at arbejde med metoden, skal man være mere end velkommen til at bidrage i udviklings/efterprøvnings-arbejdet. Jeg vil være top-taknemmelig for nørdede sparrings- og lege-kammerter:-). Teknologien er tilsyneladende også effektiv på protein-fibre som uld og silke, men jeg er i første omgang “kun” interesseret i at få efterprøvet den på cellulose-fibre; bomuld, hør/hamp/ramie, viskose, modal, tencel/lyocel.
Er man interesseret i efterprøvnings-arbejdet, så skriv endelig ( [email protected] ), så vi kan aftale nærmere; derefter får jeg ekspederet noget kitosan (og måske noget stof, efter aftale), og farvnings-opskriften, og vi aftaler hvordan og hvornår.
Lad eksperimenterne begynde:-)
Neel Deleuran i Århusgade, Østerbro? Hun er mester i farvning.